Find ud af, hvilke store arrangementer foregår på hvilke årstider:
Forår

Milano Design Uge/Fuorisalone – en uge i foråret, normalt i april, i 2026 er datoerne d. 20.-26. april. En uge med en helt speciel atmosfære og cocktailparties, hvor Milano bliver vendt fuldstændig på hovedet i forbindelse med den store møbelmesse Salone del Mobile, på Furoisalone, der bogstavelig talt beyder “udenfor messen”, giver Milanos mest interessante nye designere deres bud på fremtiden. Kort tid før Milano Design Week, finder Miart og Milano Art Week sted., det er en helt fantastisk måned for moderne kunst og design. Læs mere om den her.

Piano City Milano – 3 dage i den næstsidste weekend i maj, i 2026 er datoerne d. 15.-17. maj. Der er klavermusik overalt med masser af fantastiske gratis koncerter i parker, på pladser og flere af Milanos smukke historiske gårdhaver. Koncerterne finder sted hele døgnet rundt og byen er fuld af liv og mennesker. Læs mere om den her.
Sommer
Filarmonica della Scala spiller gratis koncert på Piazza Duomo den anden søndag i juni med speciel gæstesolist – dette er en helt speciel og magisk aften, hvor tusindvis af milanesere i alle aldre fylder Piazza Duomo op til en helt speciel koncert.

Estate Sforzesca – fra starten af juni til slutningen af august,er der underholdning næsten hver aften i den centrale gård på Castello Sforzesco med teater, dans og musik, en skøn måde at holde sommer sammen med milaneserne på. Husk dog at juli og august er de varmeste måneder i Milano, og når vi siger varmt, så mener vi meget varmt; med temperaturer op til 35 grader og de falder ikke meget om natten.
Triennale Estate – sommersæsonen i Triennale di Milanos have – der er koncerter, aperitivoer, DJ sets og meget mere fra midten af maj til midten af september.
Sommerudsalg i Milano – juli/august, for de præcise datoer se vores shoppingguide.
Efterår
MITO September Musik – en festival, der hvert år fokuserer på et tema og tilbyder forestillinger i Milano og Torino i 20 dage i starten af september.
JazzMi – Milano jazzfestival de første 2 uger af november. Nogle af verdens bedste jazzmusikere kommer til Milano.
Milan Fashion Week – september, der er gang i byen i løbet af modeugen med cocktailparties og meget mere.
Vinter
Artigiani in Fiera – kæmpe julemarked på Milanos messe i den første uge af december, i det hele taget er atmosfæren Milano fantastisk i hele julemåneden med masser af skøjteaner og julemarkeder læs vores indlæg om dem her og her
Premiere på Scala teateret – den nye sæson på Teatro della Scala begynder altid med en opera d. 7. december, hvis du vil ind og opleve en helt specielt aften skal du ind og købe billet i meget god tid. Læs alt om hvordan du får billetter her.
Milan Fashion Week – februar, der er gang i byen i løbet af modeugen med cocktailparties og meget mere.
Vinterudsalg i Milano – januar/februar, for de præcise datoer se vores shoppingguide.