Vores opskrifter på vores Facebook side har været overvældende populære og vi skal nok blive ved med at sætte nye på, men vi har besluttet os for at samle dem alle her på vores website,så du ved, hvor du kan finde dem og måske opdage nogle, som du gik glip af.
Sommer Tiramisu med frugt og Pan di Spagna base
Pan di Spagna (en slags lagkagebund), ingredienser:
45 g mel
45 g kartoffelmel
75 g sukker
3 æg
vanille
en knivsspids salt
Mascarponecreme:
250 g mascarpone
2 æg
70 g sukker
Appelsinsaft eller Limoncello
Frisk frugt (jordbær, kiwi, blåbær, banan, ferskner alt efter årstiden)
Start med at lave Pan di Spagna, for den skal være afkølet, når du kommer fyldet på. Pisk æg og sukker til en luftig masse og sigt mel og kartoffelmel i og vend det forsigtigt, tilsæt vanille og salt. Kom massen i i et ovnfast glasfad alt efter den ønskede form og sæt den på den midterste rille i en forvarmet ovn på 180° og bag den i 25 minutter.
Mens Pan di Spagnaen køler af, forbered mascarponecremen: Pisk sukker og æggeblommer sammen, indtil sukkeret er opløst, pisk æggehviderne helt stive. Bland først æggeblommemassen med mascarponen og vend derefter de stivpiskede æggehvider forsigtigt i.
Dryp forsigtigt 2-3 spsk appelsinsaft eller Limoncello over hele Pan di Spagna bunden, fordel mascarponecremen jævnt over bunden og stil den i køleskabet et par timer inden servering, lige før du sætter den på bordet, kommer du den friske, udskårne frugt ovenpå.
Spaghetti med tomatsauce og sicilianske polpette (kødboller)
4 portioner
500 g hakket oksekød
2 pressede fed hvidløg
2 æg
1 stort bundt bredbladet persille
100 g revet parmesanost
100 g daggammelt brød, som skal ligge i blød i mælk i et par timer
salt & chilipeber
Tomatsauce
400 g spaghetti
Bland alle ingredienserne til kødbollerne i en skål, sørg for, at brødet er fuldstændigt opløst, så der ikke er klumper i farsen, steg dem hurtigt ved høj varme og læg dem på en tallerken. Varm tomatsaucen i den samme pande, efter du hælder olien fra, og tilføj vand, så konsistensen er temmelig flydende. Når den begynder at koge tilføjer du kødbollerne og lader dem koge i saucen ved meget lav varme i 2,5 time.
Kog spaghettien og bland dem med saucen, kom kødbollerne ovenpå og god appetit.
Sort Risotto med Jordbær til Valentinsdag.
2 portioner
200 g sorte ris (riso venere)
1 skalotteløg
1 glas Champagne, Prosecco vin eller en god hvidvin
Grøntsagsbouillon
125 g jordbær (i tern men husk at gemme et helt et til pynt)
Du har brug for rigelig tid til at lave denne ret, fordi det tager 40 minutter at koge sorte ris og de forbliver meget faste i konsistensen i modsætning til de almindelige hvide risottoris, men de smager vildt godt, er sunde og rigtig flotte, så de er helt sikkert værd den ekstra tid.
Start med at sautere det finthakkede skalotteløg i smør og tilsæt risene, rist dem og stænk med vinen. Når vinen er fordampet tilføj halvdelen af jordbærterningerne og begynd så at tilføje bouillonen (en grydeskefuld ad gangen) og så er der faktisk ikke andet at gøre end at være rigtig tålmodig og blive ved med at røre rundt for at undgå at risene brænder på.
Når der mangler ca. 10 minutter (og du er ved at gå ud af dit gode skind) tilsæt resten af jorbærrene.
Når risotten er færdig anret den på 2 tallerkener og pynt med jordbær skåret i skiver.
Server med det samme og drik resten af Champagnen/Proseccoen/hvidvinen til
Sort Risotto med Rejer.
4 portioner
400 g sorte ris (riso venere)
1 skalotteløg
1 glas Prosecco vin eller almindelig hvidvin
Grøntsagsbouillon
12 Kinarejer
1 fed hvidløg
lidt frisk ingefær
Du har brug for rigelig tid til at lave denne ret, fordi det tager 40 minutter at koge sorte ris og de forbliver meget faste i konsistensen i modsætning til de almindelige hvide risottoris, men de smager vildt godt, er sunde og rigtig flotte, så de er helt sikkert værd den ekstra tid.
Start med at sautere det finthakkede skalotteløg i smør og tilsæt de sorte ris, rist dem og stænk med Prosecco vinen. Når vinen er fordampet begynd at tilføje bouillonen (en grydeskefuld ad gangen) og så er der faktisk ikke andet at gøre end at være rigtig tålmodig og blive ved med at røre rundt for at undgå at risene brænder på.
Når der mangler ca. 10 minutter (og du er ved at gå ud af dit gode skind), sauter kinarejrne i olivenolieolive tilsat hvidløg og ingefær.
Når risotten er færdig anret den på 4 tallerkener og læg kinarejerne øverst (du kan selvfølgelig sagtens bruge mere end 3 rejer pr. person).
Server med det samme.
Pasta med ovngratinerede grøntsager.
4 portioner
1 squash
1 lille aubergine
1-2 andre grøntsager (peberfrugter, fennikel eller gulerødder alt efter årstiden)
1 fed hvidløg
Reven Parmesan ost
Finthakket persille (masser)
Finthakket basilikum (masser)
Rasp
400 g pasta (spaghetti er perfekte)
Skær squashen og auberginen i skiver og lad dem dræne i mindst 1 time med salt. Skær de andre græntsager i små stave og læg alle grøntsagern i et ovnfast fad (husk endelig at få alt saltet af squashen og auberginen og dup dem tørre) med masser af finthakket persille og basilikum (du kan sagtens bruge de frosne varianter) og det finthakkede fed hvidløg og tilsæt cirka 1 dl god ekstra jomfru olivenolie og dæk det hele med et lag rasp og revet ost. Gratiner det i ovnen ved 200° i cirka 1 time indtil det er mørkebrunt.
Kog i mellemtiden pastaen og bland den med de gratinerede grøntsager . Tilføj gerne mere olie, hvis det er for tørt men pas på ikke at overdrive.
Server straks.
Som en variant kan du erstatte grøntsagerne med 400 g modne tomater – fremgangsmåden er den samme, men du skal lade tomaterne, der er skåret ud i både, stå 1/2-1 time med salt for at dræne væske og kerner fra (husk at skylle dem godt, inden du fortsætter) – en af vores sommerfavoritter.
Pasta med Broccoli
4 portioner
400 g Pastapenne
400 g Broccoli
1-2 fed hvidløg
4 ansjos fileter
Sorte oliven (ikke obligatorisk)
Chilli peber(efter smag og alt efter hvad din mave kan tage – heller ikke obligatorisk)
Sauter de fladmaste hvidløgsfed på en pande i varm olivenolie in hot olive oil og fjern dem, når olien har taget smag af dem. Tilføj ansjosfileterneog lad dem smlte fuldstændig i olienTilføj derefter de kogte broccoli (pas på ikke at overkoge dem, vi lover dig, at du ikke vil have broccolimos og pasta til aftensmad – meget uinsprerende). Lad det simre på panden, så det tager smag efter hviløget og ansjosfileterne.
Kog i mellemtiden penne (al dente)i det vand du kogte broccolien i. hvis du gerne vil have oliven med bland dem sammen med pastaen og den varme broccoli, på panden.Server med det samme