Den bedste shoppingrute med et shot af kultur til dig der er kort tid i Milano

For dem af jer, der kun er i byen et kort smut, har vi lavet en mini shopping rute, hvor I får alt det bedste, Milano har at byde på, hvad angår shopping, mad, arkitektur og kultur. Til vores første ekspres shopping rute har vi valgt området fra Piazza Gae Aulenti til Piazza della Scala, fra det nye og moderne til det gamle og traditionsrige.

  • Start på Piazza Gae Aulenti; Milanos nyeste område, hvor du bør se de berømte bygninger “Bosco verticale” (den lodrette skov)
  • på piazzaen finder du den berømte Muji,
  • Grom is,
  • Replayforretningen med italiensk denim og en hyggelig bar, hvor du kan drikke din morgenkaffe,
  • og Illy café – verdens bedste ekspresso.
  • Under pladsen ligger supermarkedet Esselunga, hvis du vil shoppe specialiteter
  • Fra der fortsætter du ned ad Corso Como og besøg den berømte designforrtening og kunstgalleri i nr. 10 – også et godt sted for frokost.
  • gå til venstre for enden af Corso Como og tjek High Tech med alt, hvad hjertet kan begære til hjemmet og på pladsen (Piazza XXV Aprile) finder du madtemplet Eataly, hvor du også kan vælge at spise frokost.
  • Fortsæt ind i Brera området (Via Solferino, Via San Marco og Corso Garibaldi) som er Milanos gamle kunstnerområde med masser af små chikke forretninger og kunstgallerier.
  • Hvis du er her enten mandag eller torsdag er det bestemt værd at besøge udendørsmarkedet i Via San Marco.
  • Besøg Pinacoteca di Brera for et shot kultur.
  • Området er fyldt med gode frokost og aperitivosteder
  • Fortsæt ned til Piazza della Scala med Milanos berømte La Scala.

Hvis du stadig har energi og tid til overs, står du nu direkte bag Piazza Duomo, gå bare igennem Galleria Vittorio Emanuele, som forbinder Piazza della Scala og Piazza Duomo, og så ligger Milanos domkirke lige foran dig.

Nu er du sadsynligvis hundesulten, og du er tæt på flere gode restauranter som fx Langosteria Cafè, Galleria del Corso 4 (find på kort) god fisk €€€, Giacomo Arengario ovenpå Museo del Novecento (find på kort) €€ med en fantastisk udsigt over Piazza Duomo og Piz, Via Torino 34 (find på kort) ægte napolitansk pizza €.

Nyd din perfekte dag i Milano!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Besøg Milanos unikke museer hvor du kan se alt fra mode og design til de klassiske mestre

Milano har mange museer, der er værd at besøge. Men hvis du kan – så besøg dem på en hverdag, og lad de andre stå i kø i weekenderne.

Hvis du er i Milano i 72 timer eller mindre, bør du overveje at købe et MilanoCard. Læs mere her.

Du kan besøge mange af Milanos museer gratis den første søndag i hver måned.

De fleste museer har aktuelle udstillinger, og derfor kan det godt betale sig at tjekke en kalender med dem, se bl.a. vores indlæg om de bedste apps, vores event kalender og vores ugentlige anbefalinger i Lige nu i Milano.

Nedenfor får du en liste over næsten alle museer i Milano med en kort beskrivelse af hvert enkelt. Bemærk at åbningstiderne svinger en del. Send os en besked her, hvis du synes ve har udeladt et vigtigt sted.

Fondazione Prada

Billetten gælder til både Largo Isarco og Milano Osservatorio indenfor 7 dage.

Museum for moderne kunst og kultur ledet af bl.a. den kendte designer Miuccia Prada. Stiftelsen har opereret siden 1993 og organiserer også film festivals. d, 9. maj.2015 indviede de deres nye lokaler i Milano – et imponerende stykke arkitektur. FONDAZIONE PRADAs  Bar Luce er designet af filminstruktør Wes Anderson. Bar Luce genskaber atmosfæren i en typisk milanesisk café
–> Largo Isarco 2 (find på kort)

Milano Osservatorio – Fondazione Prada.

Billetten gælder til både Largo Isarco og Milano Osservatorio indenfor 7 dage.

Fondazione Pradas nye udstillingslokaler midt i Milano dedikeret til fotografi og visuel kunst. Muséet ligger oppe i Galleria Vittorio Emanuele med udsigt over glasottekanten i midten.
–> Galleria Vittorio Emanuele II (find på kort).

 

Armani/Silos.img-20161016-wa0000

Dette museum, som blev indviet d. 30. april 2015, fejrer Giorgio Armanis 40 års jubilæum som designer. Muséet er skabt af den japanske arkitekt Tadao Ando. 4 etager med historiske kreationer. Muséet ligger i Tortona designområdet. Tjek altid om museet er åbent, før du tager derud De lukker under Modeuge og tit imellem udstillinger.
–> Via Bergognone 40 (find på kort)

Palazzo Morando – Costume Moda Immagine

Denne smukke historiske bygning, der ligger i  Quadrilatero della Moda Milanos eksklusive modedistrikt, indeholder samlinger af dekorativ kunst og afholder løbende udstillinger om mode. Muséet er lukket om mandagen.
–> Via Sant’Andrea 6 (find på kort)

Museo Diocesano

Milanos museo diocesano har hjemme i de antikke S. Eustorgio klostre og indeholder mere end 700 kunstværker, der går helt tilbage fra det 4. århundrede og op til idag inklusiv nogle meget fine skulpturer af kunstneren Lucio Fontana.
–> Corso di Porta Ticinese 95 (find på kort)

 

Santa Maria delle Grazie/Cenacolo Vinciano

Leonardo da Vincis mesterværk “Den sidste Nadver” findes ved siden af kirken Santa Maria delle Grazie i Cenacolo Vinciano og bør absolut ses, for at se det skal du reservere billet i forvejen her. Mist ikke modet, hvis du ikke kan få billetter online; du kan ringe til dette nummer +390292800360 tryk 2 for engelsk Du skal betale med kreditkort.
–> Piazza Santa Maria delle Grazie 2 (find på kort)

Museo Vigna di Leonardo (Leonardo da Vincis vingård).

Overfor Santa Maria delle Grazie og “Den sidste nadver” finder I en lille juvel, der er blevet åbnet for offentligheden i anledning af EXPO2015; vingården der blev givet til Leonardo da Vinci Af Hertugen af Milano Ludovica Sforza i 1498, ligger i haven til the Casa degli Atellanti (Sforza hoffolk). Druesorten er den originale fra Leonardos tid. Mange dage er allerede fuldstændig booket, så det er en god idé at gå online (linket finder i ovenover i titlen) og booke et besøg.
–> Corso Magenta 62 (find på kort)

Leonardo3 – The world of Leonardo da Vinci.

Et museum dedikeret til Leonardo da Vincis liv og værker med masser af 3-dimensionelle modeller for alle aldre.
–> Galleria Vittorio Emanuele II (find på kort)

Museo nazionale scienza e tecnologia Leonardo da Vinci

img_6868

Toti – den første ubåd bygget i Italien efter 2. verdenskrig

Museet Leonardo Da Vinci er et must for børn fra 6 år og opefter. Der er nok til flere timer på en regnvejrsdag. Det ultimative universalgeni – maler, forfatter, opfinder – er Leonardo da Vinci, og det nationale tekniske museum, der ligger i Milano, er samtidigt hans officielle museum. Museet kombinerer mulighederne for at afprøve ting  med et traditionelt museum.
–> Via San Vittore 21 (find på kort)

Museo di Storia naturale

er et perfekt sted for børn fra 6 år og op, hvis de kan lide dinosaurus-skeletter og alt med vilde dyr.
-> Corso Venezia 55 (find på kort)

Museo Archeologico di Milano

Milanos arkæologiske museum midt inde i  byen ved siden af den utroligt smukke San Maurizio kirke fra 1503,
-> Corso Magenta 15 (find på kort)

Kirken San Maurizio al Monastero Maggiore

Denne utroligt smukke kirke fra 1503 er berømt for sine freskoer, som har givet den kælenavnet Milanos sixtinske kapel. det er åebent hver dag kl. 9.30-19.30 undtagen mandag.
-> Corso Magenta 15 (find på kort)

MUBA – Museo dei bambini

Museet for børn i Milano hvor børnene kan lege, male og skabe på deres egne vilkår. For børn mellem 2 og 11 år.
–> Via Enrico Besana 12 (find på kort).

Fabbrica del Vapore

Dampfabrikken (bogstavelig talt) er et kulturcenter i Milano, der organiserer kunstudstillinger, musikfestivaller, teater, kongresser m.m. Bygningskomplekset er enormt og fortjener helt klart et besøg.
–> Via Giulio Cesare Proccaccini 4 (find på kort).

Palazzo della Ragione

Denne smukke bygning fra 1251 er permanent hjem for skiftende fotoudstillinger. Muséet er et besøg værd ikke bare for fotografiinteresserede men også på grund af bygningens historiske interesse.
–> Piazza Mercanti (find på kort)

Forma Meravigli

En forening for fotografi, de holder også kurser, men har altid en spændende fotoudstilling.
–> Via Meravigli 5 (find på kort)

 2016-02-18-17-23-14Pinacoteca di Brera

Muséet over alle muséer i Milano med mesterværker af de klassiske italienskemestre; Caravaggio, Leonardo da Vinci for bare at nævne et par stykker, selve bygningen er utrolig smuk
–> Via Brera 28 (find på kort)

 

 

Museo del Risorgimento

Museet fortæller historien om hvordan de forskellige stater på den italienske halvø blev til kongeriget Italien imellem 1815 og 1871. Indgangen er gratis.
-> Via Borgonovo 23 (find på kort).

Pinacoteca e Biblioteca Ambrosiana.

Et af Milanos mest oversete muséer. Det museum og bibliotek har en impoeremde samling af Leonardo da Vincis tegninger og notesbøger. Fortjener helt sikkert et besøg.

–> Piazza Pio XI 2 mellem Via Torino og Cordusio. (find kort)

Teatro alla Scala Museum.

Scala teaterets museum, et must for alle elskere af opera, ballet og symfonisk musik. Instrumenter, kostumer, buster og specielle udstillinger.

–>  Largo Chiringelli 1. Piazza Scala (find på kort)

Museo del Novecento

imageMuséet for det 20. århundrede ligger ved Piazza Duomo, det åbnede i 2010, efter at samlingens originale hjemsted i Palazzo Reale var blevet lukket i 1988. Det er Milano kommunes samling af malerier og skulpturer fra det tyvende århundrede. Samlingen åbnes med  Giuseppe Pellizza da Volpedos fantastiske Quarto Stato.

-> Via Guglielmo Marconi (Sydlige side af Piazza Duomo) (find på kort)

 

 

Museo del Duomo (Veneranda Fabbraica)

Milanos katedrals museum blev oprindelig åbnet i 1953 men genåbnede i 2013 efter en lang periode, hvor det blev restaureret. Det dækker katedralens historie og dækker en periode der spænder fra det 15. til det 20. århundrede..
–> Piazza Duomo 12  (find på kort)

Castello Sforzesco Muséer.

Sforza borgen fra det 15. århundrede, bygget af Francesco Sforza er et landmærke i Milano og huser et stort antal muséer (som er lukkede om mandagen).
–> Piazza Castello (find på kort)

imageWOW Spazio fumetto

Et pragtfuldt museum for alle tegneserieelskere! Der er skiftende udstillinger om alt fra Disney til japansk Manga.
–> 12, Viale Campania (find på kort)

 

Bagatti Valsecchi Museumshjem

Dette hjem tilhørte de to brødre baronerne Fausto og Giuseppe Bagatti Valsecchi, som samlede 15. og 16. århundredes kunst til deres hjem med det mål at få det til at ligne et kongeligt lombardisk hjem fra det 16. århundrede. Deres efterkommere boede der indtil 1974, da en af Giuseppes sønner besluttede at oprette Bagatti Valsecchi Fonden og donerede alt i huset til den, samtidig blev huset købt af den lombardiske region, som åbnede hjemmet for offentligheden i 1994.

–>Via Gesù 5 (find på kort)

Poldi Pezzoli Museumshjem

Et af Milanos mest interessante private muséer grundlagt af kunstsamler Gian Giacomo Poldi Pezzoli (1768-1833) det indeholder værker af nogle af de største italienske malere fx Botticelli, Belini og Hauez.
–> Via Alessandro Manzoni 12  (find på kort)

Boschi Di Stefano Museumshjem

Denne perle, som var kunstsamlerne og ægteparret Boschi Di Stefanos private hjem, blev åbnet i 2003 og indeholder deres private samling af nogle af det tyvende århundredes bedste malere. Et unikt kig ind i et privat hjem.
–> Via G. Jan 15 (find på kort).

Fondazione Achille Castiglioni

Achille Castiglioni, som døde i 2002, var en italiensk desgner af  møbler, lamper, radiogrammer m.m. og hans atelier er i dag et museum som drives af den private Achille Castiglioni fond. Du skal skrive en email til fondazione@achillecastglioni.it for at booke dit besøg fra mandag-fredag entene kl. 11 – 12 – 13.
–> Piazza Castello 27 (find på kort).

GAM – Galleria d’Arte Moderna di Milano

Har til huse i en smuk villa i Via Palestro, villaen er et af Milanos fineste eksempler på neoklassisk arkitektur og huser både nyere foto udstillinger og maleri udstillinger fra 1800-tallet.
-> Via Palestro (find på kort)

Palazzo della Permanente

Milanos permanent udstilling af mere end 300 malerier, tegninger, skulpturer og tryk af italeinske kunstnere fra1886 og helt op til idag. Muséet selv blev tegnet af den kendte arkitekt Luca Beltrami og åbnede i 1886..
–>  Via Turati 34 (find på kort).


PAC – Padiglione d’arte contemporanea

PAC er nok det nærmeste Milano kommer på en italiensk udgave af Louisiana. Museet genåbnede i 1979, (blev siden bombet af Mafiaen i 1993). Der skiftes løbende udstillinger, og derfor anbefales det, at man i forvejen tjekker, hvad der udstilles for tiden.
-> Via Palestro 14 (find på kort)

Palazzo Reale

Denne meget smukke bygning var sæde for Milanos lokale regering i mange århundreder og i dag er det et vigtigt kultur center hvor vigtige udstillinger og events finder sted.
-> Piazza Duomo 12 (find på kort)

IMG_8572 

Triennale di Milano

La Triennale di Milano er byens designmuseum med en stor permanent udstilling af italiensk design, men det er også hovedmuséet for arkitektur, visuel og dekorativ kunst, design, mode og audio/video.  Triennales terrasse er meget cool og har en af Milanos bedste udsigter, godt sted til brunch og aperitivo,
-> Viale Alemagna 6 (find på kort)

Mudec – Museo delle culture.

IMG_8137

Muséet for alle verdens kulturer, Rent arkitektonisk et meget spændende museum, der har til huse i en nedlagt fabriksbygning.
–> Via Tortona 56 (find på kort)

Galleria d’Italia

En af Italiens største banker, Intesa San Paolo, har åbnet op for deres private samling af kunstskatte på Piazza della Scala, midt i centrum. Det er en imponerende udstilling og det er ganske gratis at komme ind.
–> Piazza della Scala 6 (find på kort)

Pirelli Hangar Bicocca

Milanos mest eksperimentelle museum for nutidig kunst. Det har til huse i en gammel fabrik og organiserer meget interessante udstillinger og installationer. Tag metroen derud  (den lilla linie, stå af på Ponale)
–> Via Chiese 2 (find on map)

Og ja, det sker desværre, at ikke alle muséernes engelsk-sprogede sider er særligt fyldestgørende eller opdaterede. Men kunsten fejler ikke noget, så snyd ikke dig selv for en oplevelse.

 

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Salva

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Salva

Gem

Gem

Gem

Gem

Salva

Salva

Gem

Gem

Gem