Top 10 tidspunkter at besøge Milano på

Et af de spørgsmål vi får allermest er “Hvornår er det bedst at besøge Milano?” så her er listen over de allerbedste tidspunkter at komme hertil. For alle begivenhederne skal du huske at tjekke i vores kalender for den præcise dato, da det varierer lidt fra år til år.

Milano Design Week/Fuorisalone – en uge i april. En uge med en helt speciel atmosfære og cocktailparties, hvor Milano bliver vendt fuldstændig på hovedet i forbindelse med den store møbelmesse Salone del Mobile, på Furoisalone, der bogstavelig talt beyder udenfor messen, giver Milanos mest interessante nye designere deres bud på fremtiden. I den samme periode som  Milano Design Week har vi også Milano Art Week og Miart., det er en helt fantastisk måned for moderne kunst og design.

Piano City – 3 dage i den næstsidste weekend i maj. Der er klavermusik overalt med masser af fantastiske gratis koncerter i parker, på pladser og flere af Milanos smukke historiske gårdhaver. Koncerterne finder sted hele døgnet rundt og byen er fuld af liv og mennesker.

 

 

 

 

 

Scala Filarmonici spiller gratis koncert på Piazza Duomo den anden søndag i juni med speciel gæstesolist – dette er en helt speciel og magisk aften, hvor tusindvis af milanesere i alle aldre fylder Piazza Duomo op til en helt speciel koncert.

Estate Sforzesca – fra starten af juni til slutningen af august,er der underholdning næsten hver aften i den centrale gård på Castello Sforzesco med teater, dans og musik, en skøn måde at holde sommer sammen med milaneserne på. Husk dog at juli og august er de varmeste måneder i Milano, og når vi siger varmt, så mener vi meget varmt; med temperaturer op til 35 grader og de falder ikke meget om natten.

 

TRI.P. på Triennale di Milano – en eksperimenterende musikfestival i juni/juli med nogle af musikkens mest spændende aktuelle navne.

MITO September Musik – en festival, der hvert år fokuserer på et tema og tilbyder forestillinger i Milano og Torino i 20 dage i starten af september.

JazzMi – Milano jazzfestival de første 2 uger af november. Nogle af verdens bedste jazzmusikere kommer til Milano.

Artigiani in Fiera – kæmpe julemarked på Milanos messe i den første uge af december, i det hele taget er atmosfæren Milano fantastisk i hele julemåneden med masser af skøjteaner og julemarkeder læs vores indlæg om dem her og her

 

 

Premiere på Scala teateret – den nye sæson på Teatro della Scala begynder altid med en opera d. 7. december, hvis du vil ind og opleve en helt specielt aften skal du ind og øbe billet i meget god tid.

Milan Fashion Week – februar og september, der er gang i byen i løbet af modeugen med cocktailparties og meget mere.

Udsalg i Milano – juli/august og januar/februar for de præcise datoer se vores shoppingguide.