Top 10 tidspunkter at besøge Milano på

Et af de spørgsmål vi får allermest er “Hvornår er det bedst at besøge Milano?” så her er listen over de allerbedste tidspunkter at komme hertil. For alle begivenhederne skal du huske at tjekke i vores kalender for den præcise dato, da det varierer lidt fra år til år.

Milano Design Week/Fuorisalone – en uge i april. En uge med en helt speciel atmosfære og cocktailparties samt de nye designeres bud på fremtiden.

Piano City – 3 dage i den næstsidste weekend i maj. Der er klavermusik overalt med masser af fantastiske gratis koncerter i parker, på pladser og flere af Milanos smukke historiske gårdhaver. Koncerterne finder sted hele døgnet rundt og byen er fuld af liv og mennesker.

 

 

 

 

 

Scala Filarmonici spiller gratis koncert på Piazza Duomo den anden søndag i juni med speciel gæstesolist – dette er en helt speciel og magisk aften, hvor tusindvis af milanesere i alle aldre fylder Piazza Duomo op til en helt speciel koncert.

Estate Sforzesca – fra starten af juni til slutningen af august,er der underholdning næsten hver aften i den centrale gård på Castello Sforzesco med teater, dans og musik, en skøn måde at holde sommer sammen med milaneserne på. Husk dog at juli og august er de varmeste måneder i Milano, og når vi siger varmt, så mener vi meget varmt; med temperaturer op til 35 grader og de falder ikke meget om natten.

 

TRI.P. på Triennale di Milano – en eksperimenterende musikfestival i juni/juli med nogle af musikkens mest spændende aktuelle navne.

MITO September Musik – en festival, der hvert år fokuserer på et tema og tilbyder forestillinger i Milano og Torino i 20 dage i starten af september.

JazzMi – Milano jazzfestival de første 2 uger af november. Nogle af verdens bedste jazzmusikere kommer til Milano.

Artigiani in Fiera – kæmpe julemarked på Milanos messe i den første uge af december, i det hele taget er atmosfæren Milano fantastisk i hele julemåneden med masser af skøjteaner og julemarkeder læs vores indlæg om dem her og her

 

 

Premiere på Scala teateret – den nye sæson på Teatro della Scala begynder altid med en opera d. 7. december, hvis du vil ind og opleve en helt specielt aften skal du ind og øbe billet i meget god tid.

Milan Fashion Week – februar og september, der er gang i byen i løbet af modeugen med cocktailparties og meget mere.

Udsalg i Milano – juli/august og januar/februar for de præcise datoer se vores shoppingguide.

Gode apps til din tur til Milano

Hvorfor slæbe rundt på en guidebog, når man kan have det hele på sin smartphone (der jo er uundværlig).

Milanos turistforening har samlet et overblik over apps specielt til turister. Her er de vigtigste:

APP: Guida MilanoGuida Milano
En klassisk by-guide spækket med viden om alle de normale turistmål og referencer mellem tekst og kort.
Sprog: Engelsk, italiensk, spansk, russisk og kinesisk

(Download til iPhone | Android)

 

VisitMilanoScreenshot_2016-05-29-13-55-14
En fin app at besøge byen med med oplysninger om offentlig transport, udstillinger, koncerteer osv, lidt enklere end Guida Milano ovenfor.

(Download til iPhone | Android)

 

 

 

 

Spotted by Locals.
Denne app har mere end 70 cityguides – medregnet den for Milano – og den fortòller, hvad der er værd at se i Milano ifølge den lokale befolkning. Masser af gode funktioner.
(Download til Android | iPhone)

 

 

Car2Go
den populære internationale carsharingservice findes også i Milano.

(Download til Android | iPhone)

DriveNow
Den nye carsharingservice findes også i Milano.

Sprog: Italiensk engelsk.
(Download til Android | iPhone )

 

 

Enjoy.
Italiens største olieselskabs carsharing app. Alle bilerne er FIAT 500.
(Download  til Android | iPhone)

Share’ngo
Små gule elbiler til carsharing.
(Download til Android | iPhone)

Free2move.
Denne app samler alle carsharingselskaberne .
(Download til Android | iPhone)

 

 

Urbi.
Denne app samler alle carsharingselskaberne .
(Download til Android | iPhone)

ATM Milano Official App
Dette er en skøn app for offentlig transport. Den fortæller hvilke bus- og metrostoppesteder, der er tæt på dig, du kan planlægge dine rejser rundt i byen og du kan også bruge den til at finde BikeMi terminalerne (Se artiklen om offentlig transport).

(Download til Android | iPhone)

MyTaxi
Hvis du har brug for at ringe efter en taxa og ikke taler italiensk er det nemmest at bruge den officielle app myTaxi
(Download til Android | iPhone)

Uber
Verdens mest berømte ridesharing service er lovlig i Milano og fungerer fint, så hvis ikke du kan få fat i en taxi eller der er for lang ventetid, så er den et godt alternativ.

(Download til Android | iPhone)

Mobike
En cykel deling service, også kendt som Uber for cykler, hvor du kan finde en cykel i nærheden af dig, og du parkerer den bare, hvor du vil, når du er færdig med at bruge den. Prisen er 0,30€ for hver halve time.
(Download til Android | iPhone)

Salva

Salva

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Salva

Gem

Gem

Gem

Save